mandag den 19. juni 2006

Ritter Classic


Mit første cykelløb i år er overstået. Kanonoplevelse at være med til. Over 700 deltager, køre i et felt tæt op af hinanden, med god fart og høj solskin, politieskorte og det hele. Sådan var det i hvert fald de første 70 km :-) så måtte jeg liiige sætte tempoet ned, men jeg kom igennem de 118 km og er rigtigt godt tilfreds.

torsdag den 15. juni 2006

Hilsen fra Sheffield

Er i Sheffield i øjeblikket og høre om og opleve en kirke som lever LifeShapes (se link). Det er vildt spændende og garanteret noget som kommer til at få indflydelse på mit liv, - det har det allerede gjort, men jeg er kun begyndt! Mere senere.

torsdag den 16. februar 2006

Overgivelse!

Jeg tænker lidt på, om vi har så travlt med at være "kirke", at vi misser overgivelsen til Gud. Hvis vi nu spørger vores kirke eller menighed, hvilken kirke, det er vi drømmer om, - ja, så kan jeg godt have en mistanke om, at vi meget hurtigt vil få en hel del foreslag til det, sådan udfra det vi kender så godt i forvejen. Men spørgsmålet er, om vi drømmer om, hvordan det vil være, at være fuldstændig overgivet til Gud, at være 100% afhængig af ham. Det kan godt betyde en hel del for, hvordan vi er kirke i fremtiden - vi skal nok turde være noget, vi ikke har prøvet før.

Jeg drømmer om, at jeg hver eneste dag, ikke er den samme, som jeg var i går. Livet er en vandring - i overgivelse til Gud, går den fremad!

fredag den 10. februar 2006

Fredsandagt

I denne tid lægges der op til at vi samles på tværs af religioner til demonstration for fred. Det synes jeg er alletiders. Jeg vil meget gerne være med til at samles på tværs af alle mulige skel i bestræbelsen på at sætte fred på dagsordenen. Jeg mener, at vi der, som mennesker har et fælles anliggende. Jeg vil også gerne være med til at vi åbner vore kirker, som værter for sådanne arrangementer. Det har jeg ikke noget problem med, men det giver et sug i maven på mig, hvis der ligger det i "fredsandagt", at vi mødes i fælles bøn!

Jeg er ikke sikker på, at det giver mening at trække demonstrationen på tværs af religioner ind i et "religiøst rum" med tilhørende spiritualitet. Der er kun én Gud, men hvis den Gud vi beder til, ikke også er Jesus Kristus og Helligånden, så beder vi ikke til Gud og vores fælles bøn er ikke ærlig og ægte, men hul og rent show.

Hvad mener I? Jeg er åben for andre synspunkter på dette, da jeg selv er lidt i tvivl, - får bare lige den der fornemmelse i maven!

torsdag den 19. januar 2006

Aftenbøn

Jeg er lige kommet hjem efter at have været til completoriebøn. En rigtig god måde at sige tak for i dag på. Samle sig om Gud og gå ind til natten i fred og ro, - 'i dine vingers skygge'.