fredag den 30. november 2007

Natkirke


Jeg sidder i Natkirken og tænker lidt over stort og småt! Når jeg tænker på småt, er det mig selv der kommer frem på nethinden (altså ikke fysisk). Men jeg bliver lidt lille, når jeg tænker på det, som Gud har gjort for mig. Tænk helt fra begyndelsen så er Gud kærlighed og han elsker en som mig, - ja og dig! Det er stort.

Lige præcis nu er han det lys, der skinner i mørket.

mandag den 23. april 2007

Arrghh, det er hådt!!

Nu er jeg efterhånden begyndt på den nye cykelsæson og har bare glemt, hvor hårdt det er at komme igang. Måske skulle jeg have holdt noget ved lige i vinter :-) Det er ikke sjovt lige nu (jo lidt), men jeg ved, at det bliver det - med tiden. Det er altid godt at have noget at se frem til og jeg glæder mig til om en måneds tid eller to, når det kører lidt bedre.

Jeg kan godt forstå mennesker, som tænker at de skal begynde forfra med Gud hele tiden, fordi de gang på gang oplever ikke at kunne leve op til alle de krav vi gode velmenende kristne lægger på dem - det er også hårdt. Men er det nødvendigvis tilbage til scratch hver gang? Nej, jeg mener stadig, som så mange andre, at livet med Gud er en vandring der går fremad. Men for hver udfordrende bakketop som nok skal være der på vores vej, er der noget at se frem til, - vi skal jo ned igen - og Gud følger med hele vejen.

mandag den 5. marts 2007

Emerging Church

Har lige været til temadag med Tony Jones. God dag som hjalp os lidt længere i spørgsmålet om indhold i det, som vi ser spire frem for tiden. Godt at møde andre som stiller de samme spørgsmål til det at være kirke i dag. Jeg glæder mig til at dele det med mine venner og være med til at udfordre vores tankegang og handlemønster lidt.

søndag den 18. februar 2007

WaterWalk i Rønne


Vi havde en kanonaften i aftes, med besøg fra nogle af de unge der står bag WaterWalk i Roskilde. Jeg er faktisk rigtig glad. Frikirkerne i Rønne og Nexø havde inviteret og omkring 80 teenagere og unge, var kommet for at være med. Det handlede bl.a. om, hvilke fodspor vi ønsker at sætte. Hvordan Gud faktisk kan gøre en forskel i vores liv, at vi kan være med til at ændre verdens gang, når vi følger ham.

Næste fælles arrangement bliver lørdag den 10. marts i Pinsekirken.

torsdag den 4. januar 2007

Godt nytår!

Så er det vist ved at være tid til at blogge lidt. Aller først må jeg lige ønske Godt nytår, - det er vel på sin plads i denne tid. Og så er det jo tid til at tænke lidt over fremtiden, og det er det vel hele tiden - det vil jeg lige tænke lidt over - bare lige for at komme i gang.